Præsentation

Egernsbo ved Bjarne Hansen

Jeg er uddannet clairvoyant rådgiver og har siden 1993 arbejdet med tal, numerologi og tarot. Gennem tallene ser jeg din virkelighed for mig i tre dimensioner – ånd sind og krop. Med denne erfaring kan jeg komme ind til kernen i dit livs problematikker, talenter, livsopgaver, udfordringer og videreformidler derfra løsningsmuligheder omkring disse.

Universet arbejder hele tiden på healing, harmoni og åndelig vækst. Det eneste der står i vejen for opblomstringen er os selv – gælder dette også for dig?

Jeg har arbejdet med universets kraft i form af numerologi og tarotkortenes fortælling siden jeg var 37 år og kombineret dette med mit klarsyn. Livet efter en bilulykke fortalte mig, at værktøjskassen som anvendtes i mit liv som rejsemontør nu skulle udskiftes med værktøjer som numerologi og tarot. Dermed skulle jeg montere nye livsindsigter til de mennesker som fremover ville søge min hjælp til selvhjælp.

Dybden af arbejdet med disse problematikker afhænger selvfølgelig af situationen. I gruppesammenhænge går jeg ikke længere end højest nødvendig end etikken foreskriver. En privat session vil altid være dybere og en hjælp til selvhjælp.

Jeg kan ikke fjerne dit livs udfordringer, men hjælpe dig til at se mere klart og give dig redskaberne til at komme videre på en hensigtsmæssig måde.

Jeg er årgang 1956 og har 7 børn og 13 børnebørn.

Mit liv har formet sig sådan, at jeg er uddannet skovløber og senere har jeg arbejdet som underviser og endelig som rejsemontør. En bilulykke vendte op og ned på mit daværende liv, da mit liv som rejsemontør herefter ikke var en mulighed mere.

Jeg arbejder ikke med navneændring.

Men spørg om alt og du skal få et svar.